NYHEDER 2014

  • 09/2014
    Virksomhed

    Studio Tamassociati vinder Zumtobel Group Award 2014 i kategorien Buildings

    Den internationale fagjury for Zumtobel Group Awards 2014 har tildelt projekter fra Arup Tyskland, Studio Tamassociati Italien og Elemental Chile en førstepris i hver deres kategori.
    MERE INFORMATIONMindre information
    Den 22. september 2014 offentliggjorde juryens formand Winy Maas de vindende projekter i den fjerde Zumtobel Group Awards, der igen blev kurateret af Aedes Architekturforum Berlin. Zumtobel Group havde udskrevet konkurrencen om Zumtobel Group Award til fremme af innovationer inden for bæredygtighed og livskvalitet i de tre kategorier Applied Innovations, Buildings samt Urban Developments & Initiatives. Af de 356 indsendte projekter havde juryen nomineret i alt 15 projekter.

    „Afgørelsen af, hvem der skulle vinde prisen i alle tre kategorier, var meget tæt hver gang, da vi kunne vælge mellem en lang række projekter med stor heterogenitet og høj kvalitet. Et vigtigt kriterium for juryen i år var faktoren innovation, både fra et teknologisk synspunkt men også med henblik på planlægnings- og deltagelsesprocesser samt økologiske og sociale udfordringer, siger Winy Maas, formanden for juryen.

    Zumtobel repræsenterer kategorien Buildings
    Vindere i kategorien Buildings, der understøttes af Zumtobel, er arkitekterne fra Studio Tamassociati i Venedig, der blev valgt blandt 146 indsendte projekter. I kategorien kunne der indsendes fremragende bygningsprojekter, der er færdiggjort inden for de seneste to år (30. november 2011 – 30. november 2013).

    Børnehospital i Sudan præmieret
    På vegne af den italienske hjælpeorganisation "Emergency“, der tilbyder gratis medicinsk behandling af civile ofre for krig, landminer og fattigdom, byggede de et børnehospital i Sudan. Klinikken, der befinder sig i den strategisk vigtige by Port Sudan, er et af få steder, der yder gratis sundhedspleje til børn. Under ekstreme forhold – især hvad angår det varme ørkenklima og landets ustabilitet  – var enkelt design alfa og omega. Arkitekterne kombinerede gamle og nye teknologier og udviklede et system, der tager hensyn til køling, luftbehandling, genbrug, omfordeling af lokale materialer, landskabsdesign og energibesparelse. Til rensning af klinikkens spildevand blev der anlagt en offentlig have. Dette anlæg – det eneste offentlige i omegnen – udgør en vigtig bestanddel af patienternes helingsproces.

    Læs mere om dette projekt og de vindende projekter i de andre kategorier på » http://www.zumtobel-group-award.com.

    Zumtobel. The Light.
  • 08/2014
    Virksomhed

    Det største Zumtobel brugerstudie fortsætter

    Flere end 7.000 mennesker har allerede deltaget i studiet om lyskvalitet på kontoret.
    MERE INFORMATIONMindre information
    På basis af resultaterne vil det for første gang være muligt at definere lyskvaliteten på kontorer brugerorienteret, ud over opfyldelsen af direktiver. Som kontorbruger kan du vurdere dit nuværende arbejdslokale og lyskvaliteten og definere den optimale lysstemning. Zumtobel donerer for hvert udfyldt spørgeskema € 3 til organisationen Lys til verden.

    » Klik her for at deltage i studiet og give et vigtigt bidrag til mere lyskvalitet på kontoret.

    Zumtobel. The Light.

  • 05/2014
    Virksomhed

    International jury nomininerer projekter til Zumtobel Group Award

    Ud af 356 indleverede projekter nominerede den internationale jury 15 projekter i kategorierne "Applied Innovations", "Buildings" og "Urban Developments & Initiatives".
    MERE INFORMATIONMindre information
    Zumtobel Group Award – Innovations for sustainability and humanity in the built environment – er en arkitekturpris for mere livskvalitet og bæredygtighed inden for byggeriet. Prisen er på i alt 150.000 euro og uddeles i år allerede for fjerde gang.

    Det offentlige udbud skete for første gang i tre, i stedet for som hidtil to kategorier: Det betød, at de hidtidige kategorier "Buildings" og "Urban Developments & Initiatives" blev udvidet med den nye kategori "Applied Innovations". Hver kategori repræsenteres af et mærke i Zumtobel-gruppen.

    De nominerede i kategorien Buildings
    I kategorien "Buildings" – repræsenteret af mærket Zumtobel – kunne der indleveres fremragende bygningsprojekter, der er færdiggjort inden for de seneste to år (30. november 2011 – 30. november 2013). Det præmierede projekt skal leve op til de højeste æstetiske krav og desuden indeholde innovative løsninger til optimeret ressourceudnyttelse, miljøbeskyttelse samt forbedring af livsbetingelserne.
    Ud af 146 indleverede projekter nominerede juryen, der består af Kunlé Adeyemi , Yung Ho Chang, Brian Cody, Winy Maas, Ulrich Schumacher, Kazuyo Sejima og Rainer Walz følgende firmaer eller projekter (i alfabetisk orden):

    •    Lacaton & Vassal architectes, Paris (FR) med "House Transformation", Saint-Nazaire / La Chesnaie (FR) – Sanerings- og transformationsprojekt inden for området socialt boligbyggeri

    •    RMA Architects, Mumbai (IN) med "Corporate Office for Infrastructure Company" – kontorbygning med dobbelt facade.

    •    Rural Urban Framework, Hongkong (CN) med "House for all Seasons", Shija Village (CN) – Bolig i Kinas landdistrikt

    •    Studio Tamassociati Architects, Venedig (IT) med "Port Sudan Paediatric Centre" – Børnehospital

    •    Urban-Think Tank, Zürich (CH) med "Vertical Gymnasium Santa Cruz Del Este", Caracas (VE), sport- og kommunecenter til byfornyelse

    Alle detaljer om de nævnte projekter, prisen, juryen og de nominerede projekter i de to andre kategorier finder du på
     » www.zumtobel-group-award.com


    Zumtobel. The Light.

  • 04/2014
    Arrangementer

    Det var light+building 2014

    Videotilbageblikket viser dig de bedste øjeblikke på light+building 2014
    MERE INFORMATIONMindre information
    light+building 2014, verdens største messe for lys og bygningsteknik, fandt sted fra den 30. marts til den 4. april i Frankfurt. På messen stod der ét tema i centrum for Zumtobel: Hvordan kan vi hjælpe dig og din virksomhed med at nå jeres mål med vores applikationsviden, vores lysløsninger og serviceydelser?

    På 780 kvadratmeter gjorde Zumtobels stand indtryk med sin arkitektoniske præsentation af temaet lys og diskede op med talrige innovationer.

    De viste belysningsløsninger og produkter vandt stor genklang hos de mange besøgende på messestanden.

    Nyd her videotilbageblikket på Zumtobels messepræsentation på light+building 2014.

    Du kan også finde flere indtryk og artikler om Zumtobels messepræsentation samlet på vores lightlive-blog under stikordet #lb14:
    » http://www.lightlive.com

    Zumtobel. The Light.

  • 03/2014
    Virksomhed

    Energimærke fås nu som PDF i online-produktkataloget

    Zumtobel indfører nu, i henhold til EU-forordning 874/2012 mærkningen af energieffektivitetsklasserne for de pærer eller LED-moduler der bruges i en lampe, i online-produktkataloget. Dermed gør Zumtobel det lettere at tage en købsbeslutning, da energieffektivitetsklassen og lyskildens vægtede energiforbrug, ud over kravene i EU-forordningen, gøres transparente.
    MERE INFORMATIONMindre information
    Siden 1. september 2013 gælder kravene i EU-forordning 874/2012 vedr. „Energiforbrugsmærkning af elektriske pærer og lamper“. Pæreproducenter og producenter af lamper, der sælges til slutbrugerne, skal som følge heraf offentliggøre oplysninger om de berørte pærers eller LED-modulers effektivitet og årlige energiforbrug. Også lamper med integrerede LED-moduler er omfattet af den nye forordning.

    Ny er blandt andet den ændrede klasseinddeling af mærket og "Mærket til lamper", der giver oplysninger om

    •    lampens kompatibilitet med pærer eller information om monterede LED-moduler

    •    Skalaen for mulige energieffektivitetsklasser (EEC)

    •    Information om EEC for pærer (eller LED-moduler), der leveres sammen med lampen.

    Vigtigt: Mærket til lamper giver ingen oplysninger om selve lampens effektivitet.

    Du finder nu mærket til lamper i den yderste højre kolonne på produktniveau i Zumtobels online-produktkatalog som PDF, der kan downloades.

    For eksempel finder du på nedenstående link i højre kolonne lysmærket for LIGHT FIELDS evolution: » http://www.zumtobel.com/42181890

    » Klik her for at få flere oplysninger om EU-forordning 874/2012.

    Zumtobel. The Light.
  • 03/2014
    Virksomhed

    Designkompetence i tredje

    De tre Zumtobel LED-produkter LINCOR, ARCOS wallwasher og ARCOS xpert tildeles den eftertragtede „red dot award: product design 2014“.
    MERE INFORMATIONMindre information
    Og tre gange modtager Zumtobel „red dot award: product design 2014“: LED-pendellampen LINCOR og to repræsentanter for ARCOS-produktfamilien, LED-projektøren ARCOS xpert og den lineære ARCOS LED wallwasher, overbeviste den internationale jury med fremragende produktdesign. De innovative produkter repræsenterer alle et design, der med succes orienterer sig efter brugernes behov.

    LED-pendellampe LINCOR
    I overensstemmelse med tidsånden fremstår lampen minimalistisk og smal. Med et tværsnit på 6 × 6 cm udgør LINCOR den perfekte akse gennem kontorlokalet. Et design, der fremhæver de arkitektoniske ideer og derfor ubesværet kan integreres i næste alle miljøer.
    » http://www.zumtobel.com/lincor

    ARCOS xpert
    Med ARCOS har David Chipperfield skabt en lampefamilie, der med sit formsprog  renfærdigt og beskedent kun koncentrerer sig om to opgaver: den bedste belysning af kunstværker på museer og udstillinger, og en autentisk kunstoplevelse. LED-projektøren ARCOS Xpert opfylder alle krav til moderne accentbelysning på museer og gallerier og lever op til høje konserveringskrav.

    Design: David Chipperfield
    » http://www.zumtobel.com/arcos

    ARCOS LED wallwasher
    ARCOS LED wallwasher er beregnet til en ensartet oplysning af vertikale flader på museer og gallerier. I standardudgaven med en længde på 620 mm og i den korte udgave med en længde på 320 mm sørger den dæmpbare, lineære Wallwasher ved hjælp af den optiske løsning og en konstant farvetemperatur for de enkelte LED´er for en homogen belysning af flader. En lysstrøm på 900 lm og 1.800 lm sikrer høje belysningsstyrker og opfylder samtidig konserveringskrav. I samspil med ARCOS LED-projektørerne udgør den lineære wallwasher en komplet belysningsløsning til museer eller gallerier.

    Design: David Chipperfield
    » http://www.zumtobel.com/arcos

    I år har 1.816 producenter, designere og arkitekter fra 54 nationer tilmeldt sig med i alt 4.815 produkter. Prisuddelingen finder sted den 7. juli 2014 ved red dot-gallaen i Essens Aalto-teater med internationale gæster fra design, økonomi, politik og medier.

    Zumtobel. The Light.
  • 02/2014
    Produkter

    LED-hallampen CRAFT modtager prisen „Design Plus powered by light+building"

    Prisen tildeles for en særlig indsats inden for design, økologi og teknologi.
    MERE INFORMATIONMindre information
    LED-hallampen CRAFT blev tildelt prisen „Design Plus powered by light+building“.

    Alle indleverede produkter blev bedømt af en fagjury ud fra følgende kriterier:
    •    Design: Formgivningskvalitet, materialevalg, betjening (universelt design)
    •    Økologi: Energieffektivitet, bæredygtighed, (ressourceanvendelse), levetid
    •    Teknologi: Innovation, funktion, teknisk kvalitet, integrationsevne

    CRAFT som en værdig vinder
    Med en lysstrøm på op til 28.000 lumen yder CRAFT den højeste effekt inden for industriel belysning: Takket være en innovativ linseteknologi udgør CRAFT en præcis lysstyring i udførelserne med kvadratisk eller smalstrålende strålingskarakteristik. Uden overlappende lysflader vinder hver belysningsløsning tydeligt i ensartethed og effektivitet. Derved kræves der færre lamper, og investeringsomkostningerne reduceres betydeligt.

    Derudover fås lampen i farvetemperaturerne neutralhvid (4.000 K/CRI Ra 80/88 lm/W) eller dagslyshvid (6.500 K/CRI Ra 70/100 lm/W). Det kvalificerer den til at klare næsten enhver udfordring - uanset om det er på lageret, i produktionen eller fabrikshallen. CRAFT kræver også kun en ringe indsats pga. den beskedne vedligeholdelse og i standard DALI-dæmpbar udførelse. LED-hallampen er således perfekt forberedt til lysstyringssystemer, og der er garanti for maksimal energi- og CO2-besparelse

    » Læs mere her om CRAFT

    Om konkurrencen
    145 firmaer deltog med 238 produkter i den af Messe Frankfurt udskrevne og af Rådet for formgivning organiserede konkurrence „Design Plus powered by light+building“. I alt blev 36 produkter præmieret.

    Konkurrencen „Design Plus powered by light+building“ repræsenterer innovationen og de fremtidsorienterede produktydelser fra de på messen repræsenterede udstillere. De præmierede produkter præsenteres på light+building i hal 1.1 stand E51 i messeperioden fra 30.03. til 04.04.2014. Zumtobels messestand finder du i hal 2.0, stand B30+B31.

    Du finder mere om Zumtobels messetilstedeværelse på
    » http://www.zumtobel.com/lightbuilding2014

    Zumtobel. The Light.

  • 02/2014
    Virksomhed

    Ny Zumtobel-fabrikshal skaber kapacitet til LED-vækst

    Den nye hal på Zumtobels fabriksområde ved hovedkontoret i Dornbirn står nu færdig efter en byggeperiode på halvandet år. Der er investeret 20 millioner euro.
    MERE INFORMATIONMindre information
    Nybyggeriet muliggør fortsat vækst inden for LED-teknologi og optimering af processer på fabrikken. Fabriksudvidelsen omfatter i alt 10.000 kvadratmeter, der fordeler sig på 2.000 kvadratmeter kontor- og 8.000 kvadratmeter produktionslokaler.

    LED-linseproduktion som fremtidens kernekompetence
    En af kernekompetencerne, der udbygges yderligere i Dornbirn er produktionen af LED-linser. Til det formål er der investeret omkring en million euro i sprøjtestøbemaskiner, der tages i brug i den nye fabrikshal i løbet af foråret. Det er på tide at styrke Zumtobels teknologiske førerposition inden for linseproduktion.

    Desuden er bestykningen af LED-print, de såkaldte SMD-bestykninger, placeret i "Hal 7". Arbejdspladserne til montering af LED-lamper flyttes ligeledes til hallen. I øjeblikket er andelen af LED-produkter på fabrikken i Dornbirn på 31 procent; i det kommende regnskabsår skal denne andel øges til 40 procent.

    Effektiv LED-belysning
    Den nye fabrikshal oplyses udelukende med LED-lamper fra Zumtobel. Således anvendes der i stueetagen LED-hallampen CRAFT. I underetagen anvender Zumtobel lysbåndssystemet TECTON LED. Allerede ved planlægningen af hallen blev der lagt vægt på en optimal udnyttelse af det naturlige dagslys. "Som lyskoncern er det for os indlysende at skabe en effektiv og optimal belysning på vores arbejdspladser. Samtidig er fabrikshallen med sin belysningsløsning et smukt udstillingslokale for kunder fra hele verden, der i forbindelse med uddannelsesarrangementer besøger vores virksomhed“, siger fabrikschef Herwig Burtscher.

    Zumtobel. The Light.
  • 01/2014
    Produkter

    Fem LED-produkter tildelt iF design awards

    Zumtobels designkompetence endnu en gang bekræftet
    Ekspertjuryen for IF product design awards 2014, der har 49 medlemmer, præmierede LED-downlight DIAMO, LED-lampefamilien LIGHT FIELDS evolution, LED-pendellampen LINCOR, LED-projektøren ARCOS Xpert og LED- hallampen CRAFT for deres banebrydende design.
    MERE INFORMATIONMindre information
    Intelligent design opfylder for Zumtobel såvel æstetiske osom funktionelle krav. Zumtobels produktdesignteam udvikler selvstændigt, og i et tæt samarbejde med internationalt anerkendte designere, produkter, der udmærker sig ved maksimal funktion og diskretion i formsproget.
    De fem nyeste udmærkelser bekræfter endnu en gang Zumtobels bestræbelser.

    Hele fem Zumtobel-produkter kunne overbevise juryen for iF product design awards, og blev præmieret. Siden 1961 har Zumtobel modtaget 76 awards og er dermed den mest succesfulde, østrigske virksomhed.

    LED-projektør ARCOS Xpert
    Med ARCOS har David Chipperfield skabt en lampefamilie, der med sit formsprog renfærdigt og beskedent kun koncenterer sig om to opgaver: den bedste belysning af kunstværker på museer og udstillinger, og en autentisk kunstoplevelse. LED-projektøren ARCOS Xpert opfylder alle krav til moderne accentbelysning på museer og gallerier og lever op til høje konserveringskrav.
    Design: David Chipperfield
    » http://www.zumtobel.dk/arcos

    LED-downlight DIAMO
    Ud over sin udmærkede effekt overbeviser DIAMO med sit minimalistiske, stilfulde design. DIAMO, der er udviklet i samarbejde med Bartenbach GmbH, fremstår tidløst elegant og garanterer en brillant lyskvalitet.
    » http://www.zumtobel.dk/diamo

    LED-hallampe CRAFT
    Ved udelukkende at anvende højkvalitetsmaterialer kombineret med specielle fremstillingsmetoder (alutrykstøbegods) og ved hjælp af et patenteret design, der skaber en skorstenseffekt med henblik på en bedre varmestyring, er det lykkedes for Zumtobel at udvikle en LED-lampe med en aldrig tidligere set kvalitet og holdbarhed til industrien.
    Design: Arup/Stephen Philips
    » http://www.zumtobel.dk/craft

    LED-indbygnings-, påbygnings-, pendel-, stander- og væglampe LIGHT FIELDS evolution
    Integrationen af lysdioderne i rammen på den nye LIGHT FIELDS evolution muliggør en designrevoloution. Med en byggehøjde på blot 28 mm indgår det flade lysmodul med nemhed i krævende belysningsprojekter på kontorer.
    Design: Sottsass Associati
    » http://www.zumtobel.dk/lightfields

    LED-pendellampe LINCOR
    I overensstemmelse med tidsånden fremstår lampen minimalistisk og smal. Med et tværsnit på 6 × 6 cm udgør LINCOR den perfekte akse gennem kontorlokalet. Et design, der fremhæver de arkitektoniske ideer og derfor ubesværet kan integreres i næste alle miljøer.
    » http://www.zumtobel.dk/lincor

    I alt indleverede 2.046 deltagere fra 55 lande 4.615 bidrag til iF design award. Prisuddelingen finder sted den 28. februar i BMW Welt i München.

    Zumtobel. The Light.

  • 01/2014
    Produkter

    Et overblik over Zumtobel-produkternes effektivitetsstigning

    I Highlights-brochuren og på Zumtobels hjemmeside finder du et overskueligt resumé over alle de produkter, der er blevet mere effektive i de foregående måneder.
    MERE INFORMATIONMindre information
    I mere end 60 har det været Zumtobels mål at skabe det bedste lys for mennesker og miljø. Den hurtige udvikling af LED-teknologien førte hurtigt til mere effektive produkter.

    For at du fortsat kan bevare overblikket over, hvilke Zumtobel-produkter, der er blevet mere effektive i de foregående måneder, finder du fra nu af en tabel i Highlights-brochuren, der udkommer hvert halve år.

    Desuden kan du fortløbende hente en opdateret liste på vores hjemmeside under området Produkter, så du hele tiden kan have overblik over de mest aktuelle effektivitetsstigninger.

    » Klik her for at komme til tabellen med de nyeste effektivitetsstigninger.

    Zumtobel. The Light.

Filter

  • Virksomhed
  • Belysningsløsning
  • Produkter
  • Arrangementer

Kontakt

DANMARK
ZG Lighting Denmark A/S
Forbindelsesvej 12
2100 København Ø
Tel.: + 45 7696 3600
E-Mail: [email protected]
Hovedkvarter:
Zumtobel Lighting GmbH
Schweizer Strasse 30
A-6850 Dornbirn
ØSTRIG
Tel: +43 (5572) 390-0
E-mail: [email protected]
» http://www.zumtobel.com

KOMMENTAR/SPØRGSMÅL?

Tak!

LAND
SOCIAL MEDIA